De frivillige er den bærende kraft, hvis vi vil bibeholde Yxengaard.

De sidste 15 år er Yxengaard blevet opbygget, driftet og vedligeholdt af frivillige, udsatte og sårbare målgrupper og især unge fra specialområdet i Hjørring Kommune.

Sidstenævnte målgruppe har medvirket til den ugentlige vedligeholdelse, der er så vigtig for at stedet ikke skal forfalde.

Da man fra Hjørring Kommunes side har valgt at disse elever ikke længere skal være i Yxengaard, har vi brug for dedikerede frivillige og meget gerne med håndværks mæssige evner. (brug af motorsav er meget vigtig).

Vi afholder også vikinge events og forskellig workshops og også her er de frivillige en uundværlig ressource for at dette kan lade sig gøre.

Så: 

Yxengaard har både plads og hjerterum til flere nye
Yxenborgere, vi er et fællesskab der ånder for historie,
natur og gode minder, skal du være med næste gang
som viking? Eller kunne du bruge et åndehul for
hverdagens strabadser?
Kontakt Pia Rysholt Poulsen på messenger.